Vi forstærker det kreative team

Det er lykkedes os at tiltrække en af branchens helt tunge kreative kræfter – Kenneth Kaadtmann – som vores nye Creative Director. At det nu er lykkedes os at få en af branchens helt tunge kreative kræfter med ombord understreger, at vi har fået skabt et kreativt og digitalt powerhouse med et enormt udviklingspotentiale.

 

Kenneth Kaadtmann har tidligere været Creative Director hos Hjaltelin Stahl og har været en del af de kreative kræfter hos &Co og Mindshare. Men nu skal han være med til at løfte vores kreative ben i Nexus Ambition.

 

Vores ambition er at skabe værdi for vores kunder ved at udvikle og bygge ekstraordinære digitale kunde- og brugeroplevelser. Det gør vi ved at samle de stærkeste specialister inden for data, tech, strategi, customer experience og performance marketing i samme hus.

– Med Kenneth Kaadtmann i front for vores allerede stærke kreative team, får vi ikke alene tilført en kreativ kapacitet med et hav af prisvindende kampagner i rygsækken. Vi har nu et helstøbt kreativt team, som kan levere banebrydende kreative kampagner og skabe digitale oplevelser sammen med resten af vores digitale powerhouse.

– Kenneth kommer også til at udvikle vores kreative set up, så vores vision om at skabe ekstraordinære løsninger ved at forene dyb indsigt i data og tech med unikke kreative ideer, lyder det fra vores Senior Director, Jeppe Berggreen.

 

Kenneth Kaadtmann var medstifter af det kreative fællesskab Attaboy i december 2022:

– Attaboy var egentlig aldrig tænkt som et bureau, men som en tankegang, der handlede om at løsrive sig fra det traditionsbundne. Det manifesterede sig så i et kreativt kollektiv, der er praktiske årsager, blev til et bureau. Nu lever det nytænkende i Attaboy videre som en del af det kreative fundament i Nexus Ambition, siger Kenneth Kaadtmann.

 

Om baggrunden for at træde ind som Creative Director i Nexus Ambition siger han videre:

– Jeg tror ikke, der er nogen, der i tvivl om, at jeg brænder for digital aktivisme, og vi er nået til et punkt, hvor man kan spørge sig selv: Hvis noget ikke eksisterer online, eksisterer det så overhovedet?

– Alt, hvad vi skaber i dag, er bygget ud fra, at det skal leve digitalt, og Nexus Ambition har på rekordtid markeret sig som et af de førende digitale huse herhjemme med stor indsigt og forståelse for, hvordan man udvikler og eksekverer digitale kampagner og forandringsprocesser. Ved nu at forene Nexus Ambition med Attaboys kreative tankegang får vi et endnu stærkere udgangspunkt for at skabe ekstraordinære løsninger for vores kunder. Det glæder jeg mig meget til, siger Kenneth Kaadtmann.

 

Carsten Maisch Olsen, der er partner i Nexus Ambition, har gennem de seneste mere end 10 år stået i spidsen for det kreative område – først i Ambition og nu senest i Nexus Ambition. Carsten giver nu stafetten videre til Kenneth og fortsætter i rollen som Senior Creative Lead med ansvar for kreative leverancer til en række af Nexus Ambitions kunder.

Hold dig opdateret om aktuelle events og nyheder - Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Sign up for at modtage kommunikation fra Nexus Ambition. Ved at tilmelde dig bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik