;

Villy Gravengaard på The M List 2023

Så blev The M List 2023 offentliggjort. Og vi er superstolte over, at vores CEO, Villy Gravengaard, er fløjet ind på listen, der ’fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche’ og som ’har leveret bemærkelsesværdige resultater det seneste år’. 

 

Selv er han hurtig til at spille bolden videre: ’Listen er – om noget – et udtryk for det vanvittigt stærke hold af digitale rockstars, jeg arbejder sammen med hver eneste dag. Alle i Nexus Ambition arbejder benhårdt med at skabe positive forandringer for vores kunder og har derfor en stor andel i anerkendelsen’.

 

Du kan læse begrundelsen for at vælge Villy til The M List her og hans korte svar på seks aktuelle spørgsmål om tendenser og udfordringer i branchen lige her:

 

Hvad er den vigtigste tendens i branchen lige nu?  

Der er ikke én – men tre. For det første ruller AI ind over branchen og er blevet en gamechanger. For det andet, er vi rykket ind i en ’no bullshit tidsalder’. Kunderne stiller krav til ROI – også på den korte bane. Og endelig så er det ’human first’, hvis vi vil fastholde vores gode medarbejdere.

 

Hvad er den største udfordring for branchen?  

Vores afhængighed af folk, der både mestrer teknologi og marketing, og som evner at forene forretningsforståelse med de nyeste teknologier. Dem findes der ikke mange af, og det presser os.

 

Hvordan løser man den udfordring?  

For det første skal der fra politisk hold handles, så vi har det rigtige uddannelsesudbud. For det andet – og her skal vi selv levere – er vi nødt til at skabe rammer i hverdagen, der ikke kun tiltrækker, men også fastholder, de profiler, som trives mellem tech. og marketing. 

 

Hvordan kan branchen hjælpe med den grønne omstilling?  

Vi skal sikre os, at de innovative løsninger (og i vores tilfælde: den digitale omstilling) vi udvikler og leverer til vores kunder, også understøtter grøn omstilling og bæredygtighed. Og så skal vi naturligvis gennem egne handlinger og politikker bidrage i hverdagen.

 

Hvordan har den økonomiske situation påvirket dit arbejde i det forgangne år?

Som nævnt er det i dag et ultimativt krav fra vores kunder, at alt hvad vi laver, giver et positivt afkast. Både på kort og mellemlang sigt. Men vi oplever til gengæld også en øget efterspørgsel. Netop efter digitale løsninger, der effektiviserer interne processer og skaber øget salg.

 

Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år? 

Det har uden sidestykke være den vellykkede fusion af Ambition og NexusOne. Det lykkedes os at forene to veldrevne virksomheder og bygge bro mellem it-konsulenthuset og det digitale bureau. Og både vores medarbejdere og kunder har taget godt imod Nexus Ambition

Hold dig opdateret om aktuelle events og nyheder - Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Sign up for at modtage kommunikation fra Nexus Ambition. Ved at tilmelde dig bekræfter du, at du har læst og accepterer vores privatlivspolitik